Hvidbjerg kirke ligger i Hvidbjerg by midt på Thyholm og hører under  Struer Provsti.

Hvidbjerg er et stort sogn med flere landsbyer, der har været fælles om at bygge den store kirke midt i sognet. Det skete i sidste halvdel af 1100- tallet. Korsarmene er bygget til i 1500 - tallet.

Til højre for indgangen til kirken gennem det lille våbenhus på sydsiden, sidder i muren en billedkvader. Figuren forestiller en kriger med sværd i hånd. Der er rimeligvis en vikingehøvding, der har bragt den med sig hjem fra England. Den smukke egetræsdør fra 1660 bærer Jesu, sognepræstens og to kirkeværgers navnetræk. Midt på døren sidder et bronzehoved, der muligvis har siddet på kirkens første dør. Der har været en ring gennem munden, og det har været prydet af ædelstene.

Inde i kirken hænger det gamle korbuekrucifix på nordvæggen, de to figurer ved korsets fod er apostlen Johannes og Jesu mor, Maria.

Til venstre for indgangen er der en hængefigur, der forestiller profeten Jonas i hvalfiskens gab. Den skal tjene som symbol for opstandelsen og er skænket af Ørsnæs-familien i ca. 1750 sammen med det smukke kirkeskib, der hænger længere oppe i kirken.

Den sekssidede prædikestol bærer årstallet 1596. Det er bare 60 år efter reformationen, hvor Guds ord forkyndt på modersmålet blev en hovedbestanddel af gudstjenesten. De seks felter har malerier af de fire "store" og de to "små" profeter. Over prædikestolern er der en lydhimmel, bekostet og ophængt af herremanden på Helligkildegård. Den forgyldte due derunder er symbol for Helligånden.

Den gedigne messinglysekrone midt for korgangen er skænket i 1753 af Christian Nielsen Ørsnæs, der var ejer af herregården Helligkildegård i Hvidbjerg sogn. En søn døde i en ung alder. Hans kiste blev anbragt i kirkens søndre korsarm, nu kaldet det ørsnæske kapel, hvor også senere forældrene fik deres sidste hvilested.

I buen ind til kapellet er der en stump kalkmaleri, hvoraf halvdelen er skjult bag den indmurede væg. Scenen forestiller sikkert Adam, der uddrevet af paradiset i baggrunden, ved hårdt arbejde bag ploven, må skaffe sig det daglige brød "i sit ansigts sved".

Koret er stort og lyst. Her står døbefonten, hvis tre dele måske er hugget af den samme stenblok. Nürnbær - fadet fra ca. 1575 har syndefaldet som motiv.

Alteret er Hvidbjerg kirkes særlige pryd. De to store messingstager med løvefødderne er skænket af Ørsnæs på Helligkildegård. Altertavlen er sammensat af dele fra flere perioder. Med den korsfæstede Jesus i midten er der foran en korsdragergruppe, hvor Jesu segnefærdig drives frem af rå soldaters slag. I sidefeltet til højre for Jesus er de gode, det er kvinderne ved korset, heriblandt Jesu mor, Maria, desuden disciplen Johannes, der skal være Marias søn i Jesu sted. I feltet til venstre for Jesus befinder de onde sig, forrest med opstrakt arm Pilatus, der dømmer Jesus til korsdøden.

Disse tre grupper er fremstillet i brændt ler i Holland omkring 1500. De anses for at være blandt de bedst bevarede nederlandske terracottaarbjeder fra den tid. I feltet ovenover findes et træskærerarbejde af Jesus, der står op af graven påskemorgen. De fire evangelister med hver sit kendetegn flankerer altertavlens topstykke. Allerøverst stråler Jehovas navn i hebraisk skrift. På de to vinger ses navnetrækkene for ægteparret Hans Christensen Lautrup og Maren Billeskov, som har sørget for den enestående udsmykning af altertavlen.

Der knytter sig en voldsom historisk begivenhed til Hvidbjerg kirke.

I 1260 blev biskop Oluf Glob fra Børglun dræbt foran altret. Globslægten havde store jordbesiddelser, som biskoppen ved sin broders død fratog enken og hendes to børn. Det var sønnen, Jens, der som hævn myrdede sin farbror i Hvidbjerg kirke. Der opstod en rig sagntradition omkring mordet, som H. C. Andersen i øvrigt har skrevet et eventyr om.